Alle abonnenter konverteres automatisk
Navne & Numre® Erhverv blev lanceret første gang i 2001. Nu har NN Markedsdata udviklet en ny version, som giver dig endnu flere muligheder og bedre brugervenlighed.
Er det meget anderledes?
Du vil kunne genkende mange af funktionerne på Navne & Numre® Erhverv, så konverteringen bliver ikke svær. Dog vil du opleve ekstra funktionaliteter og en mere overskuelig struktur, der forhåbentligt gør det endnu nemmere at fremsøge de informationer, der er mest relevante for dig.
Fx kan du oprette din egen personlige brugerprofil og dermed gøre søgningen på Navne & Numre® Erhverv endnu mere brugerspecifik.
Som noget nyt er Navne & Numre® Erhverv blevet inddelt i tre hovedmoduler, som har hver deres fokus. De kaldes henholdsvis Basis, Salg & Marketing samt Økonomi & Regnskab. Abonnerer du allerede nu på den fulde pakke, vil du i den nye version få fuld adgang til alle moduler. Du kan finde meget mere om den nye modulinddeling på dette website.
Konvertering
Alle vores brugere vil blive konverteret til den nye version af Navne & Numre® Erhverv.
Du vil blive kontaktet direkte af NN Markedsdata, når dit abonnement skal konverteres til den nye løsning. Vi forventer, at alle abonnenter er flyttet i løbet af oktober eller senest i starten af november.
Vi håber, at du bliver rigtig glad for det nye Navne & Numre® Erhverv






